Sicilia

Sicilien har en af verdens længste og mest fascinerende vinhistorier, der strækker sig over næsten 3.000 år. De første vinranker blev sandsynligvis bragt til øen af fønikiske handelsmænd omkring 1000 f.Kr., men det var de gamle grækere, der for alvor etablerede vinproduktionen på Sicilien fra 700-tallet f.Kr. Grækerne kaldte øen 'Oenotria' – vinens land – og betragtede den som et af Middelhavets mest frugtbare og vinvenlige områder. Romerne fortsatte traditionen og brugte Sicilien som en vigtig leverandør af korn og vin til imperiet. I middelalderen satte arabernes dominans fra 800-tallet sine spor; selvom Islam formelt forbød alkohol, blomstrede dyrkning af spisedruer og rosiner, og araberne introducerede avancerede irrigationssystemer, der fortsat præger landbruget. Normannerne og spanierne genindførte og styrkede vinproduktionen i de følgende århundreder. Den virkelige transformation kom i 1770'erne, da den engelske handelsmand John Woodhouse opdagede Marsala-vinen næsten ved et tilfælde, da han søgte ly i havnebyen Marsala. Han indså hurtigt det kommercielle potentiale i den forstærkede vin, som kunne modstå lange sørejser. Marsala blev verdensberømt og stod i over 150 år som Siciliens vinmæssige varemærke. I det 20. århundrede led Sicilien under et ry som leverandør af anonyme, alkoholstærke bulk-vine, der primært blev solgt nordpå til at styrke svagere franske og norditalienske vine. Fra 1980'erne og 1990'erne begyndte en gennemgribende kvalitetsrevolution, drevet af producenter som Diego Planeta og Donnafugata, der investerede i moderne teknologi og genoplivede lokale druesorter. I dag er Sicilien et af Italiens mest dynamiske og respekterede vinområder, med særlig international opmærksomhed rettet mod Etna-regionen, der siden 2000'erne har tiltrukket en ny generation af naturorienterede producenter fra hele verden.

Sicilien er Italiens største vinregion målt på areal og byder på en enestående terroir-diversitet, der giver vinmagerne mulighed for at arbejde med en imponerende bredde af stilarter og druesorter. Øens position midt i Middelhavet giver et klassisk mediterrant klima med tørre, varme somre og milde, fugtige vintre – men det er en sandhed med modifikationer. Havvinde fra nord og vest tempererer sommervarmen i mange distrikter, og den markante forskel i højde – fra havniveau til Etnas over 1.000 meters vindyrkningszone – skaber et spektrum af mikroklimaer, der muliggør alt fra fyldig, solrig Nero d'Avola til elektrisk frisk Etna Bianco. Etna er i dag Siciliens mest omtalte terroir og er med rette blevet kaldt 'Barolo fra Syd'. De gamle ugraftede nerello mascalese-ranker på vulkansk jord producerer røde vine med Burgundys elegance og Rhônens krydrede dybde. Det intense mineraludtryk, den naturlige syre og de delikate tanniner gør Etna-vine til noget helt unikt i det italienske vinlandskab. I det sydvestlige Sicilien er Marsala og Pantelleria fortsat ikoniske zoner for henholdsvis den forstærkede Marsala-vin og den sensuelle dessertvin Passito di Pantelleria, lavet på zibibbo-druen (muscat of Alexandria). Nero d'Avola fra det sydøstlige Sicilien leverer rige, solmodne røde vine med dybe noter af mørk frugt, lakrids og varme krydderier – en solkysset signaturstil, der har gjort druen til Siciliens internationalt mest kendte ambassadør.