Santorini

Santorinis vinhistorie er en af de ældste og mest fascinerende i hele verden. Arkæologiske fund fra den bronzealderlige by Akrotiri, der blev begravet under vulkansk aske omkring 1600 f.Kr., viser klare beviser for en sofistikeret vinkultur med store lerkrukker – pithoi – til opbevaring og transport af vin. Det antyder, at øen har produceret vin i mindst 3.500 år, muligvis endnu længere, og placerer Santorini blandt de ældste kontinuerligt dyrkede vinregioner i verden. I antikken var øen kendt under navnet Thera, og dens vin var højt værdsat i hele det østlige Middelhav. Under byzantinsk og venetiansk herredømme fortsatte vindyrkingen med at spille en central rolle i øens økonomi. I middelalderen blev Santorinis søde og stærke vin – kaldet Vino Santo eller Nychteri – eksporteret til kirkerne i Venedig og Konstantinopel, hvor den blev brugt som messevin og handlet som en luksusvare. Da Osmannerriget overtog kontrollen i 1579, fortsatte vinproduktionen takket være den ortodokse kirkes indflydelse og det faktum, at øens druer og vin fortsat var en vigtig handelsvare. I 1800-tallet oplevede Santorini en sand eksportboom, især til Rusland og Konstantinopel, og øen var på et tidspunkt en af Middelhavets største vineksportører. Phylloxera-epidemien, der hærgede Europas vinmarker i slutningen af 1800-tallet, ramte aldrig Santorini med fuld kraft, takket være den vulkanske og sandede jord, som lus ikke kan overleve i. Dette betyder, at mange af øens vinstokke er rodægte og ekstremt gamle – gennemsnitsalderen på mange vinmarker er over 70-100 år, og enkelte stokke menes at være op til 200-300 år gamle. I det 20. århundrede gennemgik den græske vinindustri store forandringer, og Santorini fik i 1971 sin officielle PDO-status (Protected Designation of Origin). Siden 1990'erne har en ny generation af vinmagere, inspireret af internationale trends og stolthed over lokal arv, løftet Santorinis wines til international anerkendelse. I dag er regionen anerkendt som en af verdens mest unikke og spændende vinproducenter.

Santorinis terroir er i en klasse for sig. Den vulkanske kaldera-ø ligger i Det Ægæiske Hav og er udsat for konstante, kraftige vinde – især den tørre nordenvind Meltemi – som naturligt beskytter vinmarkerne mod sygdomme og reducerer behovet for pesticider. For at beskytte druerne mod vinden og den brændende sol har lokale vinmagere i generationer trænet vinstokkene i den unikke kurvformede fletmetode kaldet 'kouloura', hvor rankerne flettes til en lav, selvbærende kurv, der beskytter druerne mod vind og sol, samtidig med at den fanger den kostbare nattefugt og dug fra havet. Klimaet er udpræget mediterrant med varme, tørre somre og milde, regnfulde vintre. Nedbøren er ekstremt lav – under 400 mm om året – og vinmarkerne er næsten udelukkende afhængige af natdug og havtåge for fugtforsyning, da kunstig vanding er forbudt. Dette stress producerer druer med ekstremt koncentrerede smagsstoffer og høj syre, til trods for det varme klima. Assyrtico er regionens flagskib og giver tørre hvidvine med sprød syre, citrusfrugt, hvid blomst og en ikonisk mineralsk og saltet afslutning. Disse vine kan lagres i årtier og udvikle imponerende kompleksitet. Nychteri er en traditionel stil, fremstillet ved at pressen kører natten over og vinen lagres på eg, hvilket giver en rigere, mere struktureret profil. Vinsanto er den legendariske, solindtørrede dessertvin med en kompleksitet og sødme, der kan måle sig med verdens bedste.